Hold da op! Der er ikke lang vej igen nu... =o)
Sådan ser jeg ud i øjeblikket:
Under trøjen gemmer der sig en VIRKELIG stor mave synes jeg=)
Selv forfra kan man se det nu (og også det lille fine brandmærke jeg fik, da bagepladerne i ovnen ikke ville vige pladsen for et stykke struttende mave) ;)
Det holder godt nok også hårdt for i øjeblikket. Huden er ved at være ret hårdt udstrakt, og tyngde-fornemmelsen begynder for alvor at sparke ind... Den lille frækkert i maven klager af og til over trange kår, men så laver den bare selv den plads, som den har behov for. Det resulterer i, at der af og til kommer en fod ud (specielt i højre side under ribbenene). Man kan simpelthen se og mærke at det er en fod! Det er helt vildt!
Maven er også begyndt at hoppe en masse. Selv fuldt påklædt kan man se maven gøre nogle krumspring og ændre form helt vildt... Det er slet ikke til at forstå, hvad det er der gemmer sig derinde =) Det er godt nok en vildt underlig - men ubeskrivelig fed - fornemmelse...
Og så er der hikken... stakkels lille menneske at du skal hikke så meget hver eneste dag... og så i SÅ LANG TID!! Hele maven hopper bare op og ned, når den lille får hikke... og det gør den som sagt meget tit, meget længe og meget voldsomt! Men hyggeligt.. det er det nu også =)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar