lørdag den 26. september 2009

Så har vi været til kiropraktor!

Vi ankom til kiropraktoren et kvarter før tid.
Hvor er det dejligt at være i god tid, det er ellers ikke det vi mestrer bedst!
Arthur vælger at udnytte ventetiden til at blive mega sulten. "Jeg vil have mad mor - HALLO!!! JEG VIL HAVE MAD NU!!", men den onde mor har selvfølgelig været så forfængelig at tage en skjorte på, hvor der skal bindes en snor op, før man kan komme ind til madkassen! Det går alt alt for langsomt! Nøj hvor det bare ikke passer den unge mand, som er ved at DØ af sult! Jeg fumlede febrilsk løs med den knude der selfølgelig var kommet på snoren! Åh hader at være til gene for andre mennesker, så blev lidt stresset! Heldigvis var manden i venterummet lige blevet bedstefar for 1 år siden, så han var vældig betaget af lille Arthur, og glemte helt hvor træls det er at høre på en skrigende unge =) Ind kom også en dame med hendes lille baby på 3 måneder; Frida. Hende vender vi tilbage til senere.
Nå! Men Arthur blev selv så stolt over sine bedrifter, at han ikke kunne koncentrere sig om at spise mere.. så han slipper.. og så står der bare mælk ud i en stråle. Jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre (for det har jeg så ikke lige oplevet før), og forsøger at hægte ham fast igen, men han har skam sin egen vilje, og han bider slet ikke på.. ha ha .. jeg blev bare totalt rød i hovedet og var flad af grin, mens jeg febrilsk forsøger at få styr på det hele!!

Pludseligt knager Arthurs ble som aldrig før. Og den bliver bare ved og ved og ved med at knage... HA HA,.. sikke en dejlig duft af roser der breder sig i rummet! Der er ingen tvivl om hvem der er ejermanden til luftforandringerne! Her står de nok så stolte forældre så og kigger lidt ned i gulvet og skraber lidt med foden.. Vi har slæbt den dumme pusletaske med alverdens steder hen, og vi har kun brugt den een gang under et besøg hos Bjarke! Men lige præcis i dag har vi (læs JEG) glemt den! Ej ej ej hvor pinligt, og her står vi og skal have Arthur ind og blive klædt af ;-/ Tak til zoneterapeuten for den gode timing af den lille bonus-gave :D

Hende kvinden med Frida på 3 måneder gav os så en ble, som vi kunne bruge (PINLIGT PINLIGT PINLIGT). Det var størrelse 3, så den var selvfølgelig for stor til vores lille mand, men dog var den ren! Desværre nåede vi ikke at skifte ham, før vi skulle ind til behandling... Så vi får lov at skifte ham derinde, og må låne klinex og en pose at smide ting i ... vi sidder bare og griner fordi det altså er lidt pinligt, men kiropraktoren, som er vant til børn, tager det helt roligt og benytter lejligheden til at få sig en lille pause imens ;)

Så starter hun behandlingen. Hun finder ud af, at han har problemer med leddet i højre side af bækkenet. Hun viser os hvordan han ligger og drejer kroppen i et c, når han ligger normalt! Det var så utroligt tydeligt da hun sagde det, men vi har slet ikke bemærket det før! Så trykker hun forsigtigt på ham, og så retter han sig selv op og ligger helt lige, Det var SÅ fasinerende. Derefter undersøger hun ham videre og stakkels Arthur stikker i et hyl, og vi kan ikke trøste ham.... men finder dog ret hurtigt ud af, at han er igang med at søge igen! Han er fa**e sulten IGEN!!!

Så vi går ud af behandlingslokalet og giver ham mad, mens hun så behandler den næste patient! Ebbe sidder og spiser en rittersport, og pludseligt opdager vi at Arthur har chokolade i hovedet... og mens vi tørre det af, så gylper han... ah-men altså han kan bare det der med at charmere - HA HA! Ebbe får ham op på skulderen for at bøvse (og det gør han så - HØJT!) og jeg sidder imens og prøver at dække mig diskret til! Nu kan intet være pinligt for os længere =) Så bliver vi kaldt ind igen! Ebbe går ind og jeg får formet en tøj-bylt, med alt vores pik-pak. Jeg kunne ikke lade være med at tænke "vi mangler bare at han tisser på nogen nu.. det er nærmest det eneste der mangler" =)...

Inde i undersøgelselokalet finder kiropraktoren ud af, at han har store spændinger mellem skulderbladene og øverst i nakken. De tre berørte steder kunne i følge hende meget vel medføre alle de smerter og det ubehag han døjer med! Endvidere kan det medføre at han ikke kan styre fornemmelsen af hvornår han skal presse (pga noget der trykker på noget og noget jeg ikke kan huske en dyt af..). I øvrigt viser hun os, at han faktisk ikke kan dreje hovedet så langt til venstre, som han kan til højre, så vi skal opfordre ham til at dreje til venstre indtil på fredag, når vi skal til hende igen! Men kan se, at det allerede er blevet bedre efter hendes behandling.

Kiropraktoren var fuldt overbevist om, at hun sagtens kunne rette op på ham, så vi kunne få den glade Arthur igen. Ham som ikke har ondt, men som har det godt og er dejlig charmerende. Faktisk gav han hende bare et KÆMPE stort smil og blev ved med at kigge på hende efter behandlingen var færdig. Hvor var det skønt at se!!

Vi er fulde af håb nu! Det var sådan en god oplevelse at være hos hende, og vi kunne se hvordan han reagerede på hendes behanling! Som sagt har vi booket en behandling igen på fredag, og så har vi booket en til Ebbe, en til Arthur og en til mig selv mandagen efter. Så skal Ebbe have ordnet sin ryg og jeg skal have ordnet min nakke! Nøj det bliver spændende. Og jyden Ebbe (JA EBBE) fik forhandlet lidt rabat (20% siger Ebbe stolt :), når nu vi alle sammen skal behandles hos hende ;) Godt klaret skat - det havde jeg ikke set komme =)

2 kommentarer:

  1. Er det passende at sige knæk og bræk til jer alle tre? ;o)
    Griner stadig over historien i venteværelset. Tænk at du kan have så lidt styr over tingene, hvor herligt! Han lyder som en dejlig baby, der lige ved hvordan han skal gøre sin mor glad!

    SvarSlet
  2. Altså Camilla :D - hav altid en stofble inden for rækkevidde, når du ammer, så du kan hive den op foran den stråle, der står frem, når Arthur slipper - det bliver kun værre jo ældre han bliver og jo mere opmærksom, han bliver på sin omverden ;) og jeg har i øvrigt også haft lånt en for stor ble engang...fordi jeg ikke havde fået lagt bleer i pusletasken (flot!!)...og jeg har også siddet i ammelounchen i Bruuns galleri med gylp udover det hele og ingen skiftetøj i miles omkreds...og og og....velkommen til verden som MOR ude i verden :D

    Men hvor ER jeg glad for at læse, at kiropraktoren mener, hun kan hjælpe Arthur!!

    SvarSlet