Der er så mange der spørger til, hvordan det går med Arthur, så jeg vil forsøge at give en kort opresumering (selvom jeg generelt er en klovn til at fatte mig i korthed).
Det går op og ned med hans mave. I sidste uge vendte maven sig imod ham igen efter 1½ uge, hvor han bare havde været flyvende, han har været glad og grinede og ja bare rigtig på... i går begyndte det så at gå godt igen, og han var glad og lækker, da jeg havde ham med ude på arbejdet ... han smilte og pludrede og forsøgte at stikke folks fingre ind i sin mund - ha ha ... så lige nu går det godt =)
Selvom vi har op og ned ture, så går det alt i alt meget, meget bedre end det gjorde for blot en måned siden. Så generelt er vi ret positive! Vi ser mere og mere den glade Arthur, som leger og pludre og som vi selv finder noget så helt utroligt charmerende... Jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg skal tage mig voldsomt sammen, for bare at blive nogen lunde skrap som mor. Han kan så meget manipulere med os allerede, og han kan ikke engang tale endnu.. ha ha... uha det kommer til at give os udfordringer i fremtiden.. men vi må bare være stærke og huske, at det er for hans eget bedste, at man fastsætter retningslinjer og sætter grænser op! Jeg vil stadig forsøge at være den "bestemte" mor, selvom jeg har fået en lidt sløv start på det område - ha ha ..
I øvrigt kan Arthur nu ligge på sit legetæppe og underholde sig selv i pænt lang tid ad gangen. Den lilla giraf er slet ikke så interessant som spejlene og blomstersolen med det store smilende ansigt. Og så er han i øvrigt begyndt at kunne spytte! "Hold op med det" siger jeg til ham, og tørre ham om munden, men han griner bare af mig og spytter igen. Lille slyngel!! =0)
- og så er han for alvor begyndt at putte ting ind i munden. Sutten gider han stadig ikke rigtigt, det er meget mere interessant med sine egne fingre. Vi forsøger dog fortsat ihærdigt at vænne ham til sutten. Den dur i enkelte situationer, men fingrene er langt at foretrække siger han ;)
lørdag den 24. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar