Succesen gentager sig!!

Nu har vi været ved kiropraktoren igen!

Lige som sidst ankom vi alt for tidligt (det er jo helt i Tølløse, så man ved aldrig hvordan man skal beregne trafikken). Jeg trådte ind i rummet med Arthur på armen - og jeg når knapt nok at komme inden for før hans ble knager igen, og han stikker i et hyl: MAAAAAAAAAAAAAAAADDDDDDDDDDDDDD...

"Fiiiiint" siger Camilla, "jeg har styr på det - jeg har lært af mine fejl fra sidst, så jeg giver ham lige lidt mad inden det bliver vores tur, så han er dejlig mæt og tilfreds. Derefter skifter jeg bleen og så er lykken gjort"...

MEN!! Da jeg kigger ned af ham kan jeg se, at hans fine hvide bukser har fået en mystisk gul-grønlig farve.. Hvad er nu det siger jeg og ligner et spørgsmålstegn? Jeg kigger på dynen, på mig selv og kan ligesom ikke blive i denne fornægtende tilstand længere, så må erkende at libero bleer tilsyneladende ikke altid "holder" hvad de lover (he he - du er så evig sjov Camilla). Pis! Eller ... ja det er så en underdrivelse... Sikke noget Lort er noget nærmere det rette udtryk ;)

Ok! Jeg tager bukserne af ham, og får ham skiftet (i vente-værelset - succes) og mens jeg står der med mine vådservietter og skraldeposer, så kommer Mette, kiropraktoren, ud og siger at det er min tur - ja flot!
"Et øjeblik så skal jeg være der... der må være noget i luften hernede - hehe" siger jeg kejtet og griner lidt påtaget - med min fantastiske humor (eller noget.... ). Så skifter jeg ham færdig mens nogle af de andre mødre i rummet står med deres babyer på armen og siger "det der gør vores altså også også altid hernede..." He he tak for støtten ;)

Så bliver han undersøgt - det viser sig, at bækkenet stort set er på plads, mens der stadig er noget bøvl mellem skuldrene. Nakken er så tilgengæld helt elendig igen, så hun kæmper med at få den sat på plads, og det skal nok lykkes ;) Da hun ordner nakken begynder han at skrige.. ikke græde men SKRIGE! Ikke af smerte, men bare fordi det ikke passer ham, at vi står og roder med ham. Så vil han da hellere have det mad, som han aldrig fik før vi kom ind til behandlingen...

Lidt forlegent siger jeg "jah lille skat, det der gør vist ikke ondt hva', det er vist bare lidt hysteri, jeg tror du har lidt temperament", måske mest for at kiropraktoren ikke skulle tro, at jeg synes det var hendes behandling af ham, der var noget galt med.. Så siger hun "jahh.. du kan vist godt regne med at han har temmeligt meget temperament.. så kan du bare være glad for at han ikke er en pige, for piger og temperament er ikke en særlig god cocktail".. ha ha ...hov... hvad er den af? Hentydede hun lige til noget der? Det tror jeg så nok IKKE at hun gjorde :D

Da behandlingen så er færdig, så skal han jo have sit tøj på igen. Fair nok.. men bukserne er jo helt håbløst beskidte og bodyen er heller ikke ren... Så siger kiropraktoren "har du ikke et ekstra sæt i pusletasken?"... Så står jeg bare der IGEN og ser skide dum ud! Nej.. jeg har så IKKE et ekstra sæt i tasken, for vi har aldrig haft brug for det, så jeg tog det op så vi kunne bruge det derhjemme i stedet - der gjorde det jo tydeligt vis mere gavn! ØV altså! Hun må tro jeg er en ret dårlig mor, som slet ikke har styr på noget som helst! ALTSÅ! Så jeg måtte stå der og putte ham i en beskidt body (altså den var kun beskidt i den ene side lige hvor bleen sidder, så det beskidte ramte i det mindste ikke ham). Han skreg og hylede og tiltrak sig en MASSE opmæksomhed! Er I klar over hvor PINLIGT det var, når folk kom over og så på? Din lille uartige unge! Du er altså ondt ved din stakkels, stakkels mor!

Næste gang så kommer vi altså ikke i god tid, for det er altid i ventetiden at det går galt!!

=o)