Surt opstød - hvad sker der for de sjællændere?

Ok, jeg må først lige skrue tiden tilbage til for lidt over et år siden, hvor jeg er på vej ind i Fakta. På vejen møder jeg en gammel dame, jeg stopper op og smiler selfølgelig til damen. Hun siger "Er du jyde???".... Jeg har ligesom ikke sagt et ord, og havde da hverken joggintøj eller træsko på, så hvor skulle hun dog få det indtryk fra?? Jeg sagde selfølgelig "ja jeg er jyde, hvordan kunne du vide det?" Hun svarer "fordi du smilte til mig og så sød ud"!!!

Dengang grinede jeg lidt af episoden og tænkte ikke videre over det. Men her på det sidste, så føler jeg sørme (se Ebbe jeg bandede slet ikke!) at hun har fat i noget... Lad mig forklare:

I sidste uge var jeg på vej med barnevognen ud af s-toget på Vesterport station, da en ung mand siger "så flyt dig dog kælling!". Jeg vender mig om og skal lige til at give ham en ordentlig sviner, da jeg kigger ind i et par blodskudte glasagtige øjne... ok... at bide sig selv i tungen og tænke 'hvem ved hvad idioten kan finde på'! Jeg bider det altså i mig, men derfor ødelægger det lidt mit gode humør alligevel...

I weekenden kommer jeg gående på p-pladsen ved City2, da jeg "danser" med en dame. Vi går lidt til højre og venstre begge to og kommer ikke rigtigt forbi hinanden.. jeg smiler (ja næsten griner) til hende, og hendes respons er "man holder til højre!!" Sure kælling!!! Så blev humøret lige skruet en tak ned igen! Jeg snakkede med Ebbe om hvad pokker man siger til sådan et surt kvindemenneske. Vi blev enige om at det måske ville være sjovt at sige "prøv at smil, jeg lover du ikke får rynker"... Det nåede jeg så ikke lige at sige i den situation, der sagde jeg vist bare "prøv at være lidt positiv, det gør det hele meget sjovere"...

I dag gik jeg så ned for at handle ind, og på vejen møder jeg nogle folk. Jeg smiler til dem og siger "hej", da vi ligesom får øjenkontakt. Ikke noget voldsomt, jeg forsøger ikke at invadere deres personlige rum eller noget. Ganske almindelig høflighed. Men de kigger på mig som om jeg er spedalsk! HALLO!! Er du bange for at jeg skal overfalde dig eller hvad??? Jeg må jo se vældig faretruende ud gemt godt bag sådan en stor truende grøn barnevogn! Er det for meget at forlange at folk smiler igen, når man får øjenkontakt? Det gør man da i Jylland, og nej jeg mener ikke kun ude hvor kragerne vender, men også i de lidt større byer som f.eks. Aalborg! Hvad er der dog galt med folk herovre!

Så kom jeg ned for at handle. Først danser jeg igen med en gammel dame - hun griner så til min store overraskelse tilbage til mig, men der er en mand der træder tilbage og går lige ind i min barnevogn. JEG STÅR STILLE, og HAN vader ind i mig, og siger irriteret "Ååååhhaaa". Så prøver jeg taktikken af: "prøv at smil, jeg lover du ikke får rynker"! Lad være med at prøve det af derhjemme - det er ikke en succes!! Han lignede en der ikke vidste om han skulle pande mig en eller overgive sig til et lille ubehageligt smil...

Da det sker igen senere, hvor vi står i kø for at snakke med en ekspedient, så prøver jeg en ny facon "smil - det smitter" og tumpen kigger på mig med et sammenknyttet blik, så det ligner han får solen lige i bøtten! Den gæve jyde lader sig ikke kue men tvært imod stiger Gormsen-generne til overfladen (ja nogle troede de forsvandt da efternavnet røg, men nej nej sådan gik det ikke ;) "damerne først" siger jeg til manden og bukker mig ned for majestæten... Han ligner et spørgsmåls tegn, men underligt nok udfolder hans ansigt sig til et forvirret smil... Hvad sker der dog? Skal man være direkte flabet og uhøflig for at få et smil klemt ud af en sjællænder??

Høj på det vundne smil går jeg ned til kassen, hvor jeg står foran en dame på midt i fyrrene. Hun sukker højlydt (og provokerende) og siger "ej helt ærligt" da kassemanden må ringe for at få en strejkode åbnet på de nye julekort. Folk vender sig om og kigger på mig, da jeg står først i køen. Jeg vender mig om og kigger, sandsynligvis, noget bebrejdene på hende. Hun brokker sig igen og jeg siger "hallo, de gør hvad de kan, og det er ikke deres skyld at der ikke er åbnet for den stregkode"... Hun ser helt forvirret ud og ignorere min protest - men kommer i det mindste ikke med mere brok.

Jeg tænker, hvad er det dog for nogle sure folk der bor herovre? Hvad er der galt med de sjællændere? Og når jeg tænker "hvad laver vi egentligt herovre", så tænker jeg på mit arbejde og på de gode venner vi har herovre - ja mange af dem er jyder, men der er altså også nogle vidunderlige sjællændere iblandt, og de ryger på ingen måde ind under ovenstående beskrivelse...  Så så groft kan man trods alt ikke sortere... Men den gamle dame for et år siden havde som sagt fat i noget, jeg smilte til hende ergo var jeg jyde!!

Jeg tror jeg vil ty til det gamle slogan fra slut 80'erne og start 90'erne og forsøge at udbringe budskabet:

SMIL - DET SMITTER!!!!