Hvor er det bare frustrerende, når man har det mega dårligt; kvalme, hovedpine, ondt i halsen, feber, øjnene løber i vand, super forkølet og hele tiden føler man er ved at kaste op!! Når man så samtidig skal passe en lille mor-syg baby, som vågner flere gange i løbet af natten, giver sig god tid med at spise - for det er jo så hyggeligt (!) - og som oven i købet selv er super pyldret, da han er midt i et udviklingsspring og ikke helt kan forstå alle de nye ting han pludseligt oplever! Så har han brug for endnu mere nærhed, tryghed og kontakt! Og det får han så selvfølgelig, selvom jeg sidder og underholder ham mens jeg er lige ved at knække mig!
Nå men her kommer min pointe så: Hvor er det altså bittert, at ens mor bor så langt væk! Det havde bare været så skønt, hvis hun lige kunne komme over i et par timer og sige "hvor er det bare synd for dig, skal jeg lave en kop the til dig?", "skal jeg lige tage Arthur med ud på en lille gå-tur, så du kan sove uden at være på stand-by hele tiden?"... ØV! Så kan vi lære at placere os så langt fra de kære forældre... =D
Men så varmer det jo ualmindeligt meget, når der kommer en pakke ind af døren til Arthur. En dvd med to film; "Arthur og minimoyserne" og "Terabitha - et hemmeligt land". Hvor er det bare fedt, når der er nogen der tænker på en! TUSIND TAK Connie, Villy og Nicoline!!! Det kunne I ikke have timet bedre =o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Årh din stakkel - håber du er ved at være ovenpå igen!!
SvarSlet