Ebbe og jeg har været meget uenige om den her første ting. Ebbe har længe synes, at vi skulle have dem, men jeg synes, at det var en dårlig vane at tillægge Arthur... Men nu har vi fået dem, og de virker som en drøm ;) Så må vi afvænne de dårlige vaner på et senere tidspunkt...
Det er nogle sjove små omvendte spøgelser ikke??
Det er i virkeligheden en fjeder, som bliver sat under hver sengeben, og wupti, så er tremmesengen pludselig blevet til en vugge... Ja det er altså snedigt fundet på ;D
Nu er det meget hurtigere at putte Arthur, for den vuggende bevægelse har helt fra han blev født haft en meget afslappende og søvndyssende effekt på ham. NU sover han hver aften 10-15 min efter han bliver lagt! Kæft det er snedigt hva???
Arthur fik også en ny vågelampe, da den anden (peter-plys-lampe) blev helt sort.. pæren brændte simpelthen plastikket.. Ikke fedt. Denne her vågelampe lades op i kontakten, tænder automatisk når det bliver mørkere, slukker når lyset kommer, holder 70 timer tændt uden opladning (det bliver til næsten en uge), udsender et lys, så det ligner, at det er månen der skinner ind gennem vinduet, og så kan Arthur lege med den (og proppe den i munden), da den ikke bliver varm eller indeholder fy-ting såsom ftalater ol... SNEDIGT!!
Vi har også endeligt fået taget os sammen til at få en HD optager. DAMN det er da så fedt! Nu kan jeg være ude i byen og stadig se Alle elsker Raymond.. Så når Arthur skal spise, så kan jeg lige tænde for den ene komedie efter den anden. Og når telefonen ringer, så kan jeg pause fjernsynet og tænde igen, når jeg er tilbage! HVOR ER DET DOG GENIALT! Det skulle vi da have gjort for mange mange år siden...
Og så har jeg efter et helt års brok over, at min gamle symaskine altid lavede knuder i undertråden, knækkede tråden, satte sig fast, og lavede huller i stoffet og og og ... købt en ny. Hvis nogen af jer overvejer at købe en symaskine, så kan jeg VARMT anbefale: http://www.symaskine.dk/ ! De får top-karakter herfra.
Jeg købte en god maskine, men ikke en af de bedste, for jeg synes nu alligevel, at jeg skulle bevise, at jeg bruger den utroligt meget, hvis jeg skulle købe en til 5.000 kr. Men måske om nogle år, hvis jeg stadig bruger den aktivt og synes det er sjovt ;)
Her er et billede af min Bernette 66 maskine...
Og så skulle jeg jo teste den. Så syede et par pose-ballon bukser til Arthur. Det er længe siden jeg har syet både i stræk-stof, i stribet stof og ikke mindst bukser.. så det er ikke ligefrem mit bedste værk, men jeg lærte super meget ved det, og jeg må jo prøve at sy endnu et par, og så gøre det uden fejl.. jeg hader fejl!! Og jeg hader, når det ikke er super præcist og prof! Men øvelse gør mester.. ;)






Haha Arthur er allerede godt på vej til at blive gadget-freak :P
SvarSletMen herligt med en masse produkt anmeldelser. Dem skal jeg nok huske når det en dag bliver min tur ;o)