He he nej nej før du får den her forestilling om en slåskamp i det lille hjem, så må jeg vist hellere standse dig, for SÅ spændende er det dog heller ikke =)
Nej jeg har været til min første boksningstime. Ja altså bare motionsboksning (i hvert fald til at starte med).
Hold da op det var fedt! Men mit første indtryk var sgu lidt fesent! Vi startede med at skulle ind gennem et hegn, en kælder dør og så sad der "dørmænd" ved indgangen. Jeg forklarede, at jeg havde fået lov at få en prøvetime, og så sad de der store mænd bare og fyrede sarkastiske jokes af og gryntede af deres egen humor.. hallo... de kender mig slet ikke, og hvordan i alverden skulle de dog vide, om jeg kunne forstå sarkasme eller ej??? Og ikke mindst om jeg kunne give igen af samme skuffe eller ej??? Nå ja, det er jo selvfølgelig en bokseklub, så det er vel som man kan forvente =o)
Da vi gik forbi dørmændende skulle vi igennem verdens mindste gang (ca.2 kvm), hvor der var en dør gemt bag en halvmur. Ja det lyder jo tosset, men man kunne seriøst kun finde døren, hvis man VIDSTE at man skulle om bag en "halvmur". Og kom man direkte ind i et baderum! Ja et baderum!! Det var kvindernes baderum (selvfølgelig!). Omklædningsrummet var en gang. Der var ingen bænke, ingen skabe ingen ting andet end lidt knebent plads. Allerede her er det jo slået fast gang-på-gang-på-gang, at der nok ikke er overvægt af kvinder ;)
Jeg forestillede mig ellers, at der var overvægt af duller, som skulle stå der i deres stramme næsten-ikke-eksisterende tøj og smile til en veltrænet træner, mens de tjattede lidt til en sandsæk og passede på ikke at komme til at svede... Derfor havde jeg taget en stor lidt forvasket sort t-shirt og et par sjoskede sorte træningsbukser på, både fordi det er dejligt behageligt med et lidt stort tøj at træne i, men også fordi jeg altså gerne vil sende et signal om, at jeg er her sgu for at træne, og jeg er SKUFFET, hvis jeg ikke er ved at drukne i mit eget sved, når træningen er forbi!!
Derefter gik vi op af en snæver trappe, og skulle så ellers vente uden for døren, mens det første træningshold blev færdigt. Der blev bare råbt og skreget inde fra salen! Uhhhh såååå fedt! Da vi kom ind, så var vi måske 5-6 piger (inkl Tina og mig), og så 20-30 mænd! Ok.. så tog jeg altså lidt fejl. Desuden var 3/4 af mændende boksere, som bare lige skulle have 1½ times træning inden deres RIGTIGE træning... og det må siges, at træningen bar præg af, at det her var sgu en seriøs bokseklub.
Det første jeg gjorde da jeg kom ind i salen var at udpege den og den og den skal jeg bare være bedre end. Det er mit mål i dag! Det er så latterligt, men jeg kan ikke lade være. Jeg var BARE tørstig, da vi havde lavet 30 minutters intens opvarmning, og jeg havde givet den helt gas (mens jeg i øvrigt stod og grinede lidt (INDENVENDIGT!) af de mænd der ikke kunne udføre koordineringsøvelserne ... ha ha ... jeg har ikke prøvet det før men jeg kan - ha ha - så kan du stå der og være stor og stærk, men jeg er hurtigere end dig - hi hi). Da jeg til sidst var svimmel, så gik jeg over og tog noget at drikke. Det medførte, at der var 4 andre, der også tog noget at drikke... DER MÅ IKKE HOLDES DRIKKEPAUSER FØR JEG HAR SAGT AT DER MÅ DRIKKES!!!! Skreg træneren og kiggede på mig .. he he .. ups.. sorry... var bare sååååå tørstig - smile, smile, smile... pjew ingen straf til mig denne gang... Der var jeg heldig!
Efter armbøjninger, armbøjninger, armbøjninger, slag på sandsække og så lige armbøjninger igen, så råbte han "TID!" og så går der lige 30 sek. hvor han forklarer de nye øvelseer. På de 30 sekunder ville jeg baaaare gerne lige have pusten, så jeg satte mig ned! HVIS MAN VIL SIDDE NED, SÅ MÅ MAN GÅ TIL BADMINTON!!!
DOU!!! Så stod hele holdet der og så på mig... hov.. hi hi... jeg var bare så smadret fordi jeg baaare har givet mig meget... smile smile, smile.... pjew 2. gang jeg slap for straf...
I de sidste 20 min skulle han give os nye øvelser, og det var bare DE VÆRSTE øvelser. De er hårde ved hele kroppen og især knæeene. Så jeg siger "åh nej" inde i hovedet på mig selv.. bort set fra at jeg var lige knapt så godt til at holde det inde i hovedet, som jeg havde forestillet mig at jeg ville være. Så manden vender sig om mod min partner Tina og råber VAR DER NOGEN DER SAGDE NEJ???? og så tager Tina et skridt til siden væk fra mig og peger over mod mig.... For helvede Tina altså.., Nu har jeg gået i skole i 19 år, så jeg kan finde ud af kigge ned i bordet/gulvet og se meget uskyldig ud, så jeg ikke bliver spurgt om noget lige nu... men når hun ligefrem peger på mig, så er den jo lidt svær af slippe uset fra... Hov undskyld... jeg tænkte bare på mine knæ, smile, smile, smile... og så sandeligt slap jeg for straf 3. gang i løbet af en træning... he he ... YES!
HA HA ... Ja træneren var godt nok tit ovre at holde øje med mig, så jeg skal love for, at jeg fik ydet mit bedste. Til sidst var det dog umuligt at tage så meget som en enkelt armbøjning, og jeg bukkede bare lidt i albuerne, uden at det overhovedet ville tælle som en armbøjning normalt! Men de var jo ren syre! og mine slag på sækkene blev mindre og mindre hårde... men det var min første gang i 100 år, og jeg gav hvad jeg havde.. bedre bliver det ikke.
De sidste 10 min før udstrækningen skulle vi lave maverulninger. YES! Tænkte jeg bare. Bring it on and I will kick every one of your asses! Det er mit speciale... og det startede super godt med at jeg kunne udføre øvelserne præcis som jeg ville uden det var specielt hårdt for mig. Men så kom vi til de lige mavemuskler.. og der blev jeg nok lige lidt chokeret.. det er som om de er forsvundet under graviditeten! OG de var ellers min absolutte stærkeste side... Men når jeg ligger på ryggen og skal løfte benene fem cm. over jorden og tegne ottetaller med dem... så sker der ikke en skid. Jeg kan ikke mærke musklerne, og de virker bare ikke. Jeg tror sgu at Arthur har ædt dem! Hi hi.. de skal nok bare lige samles efter at have været strukket ud til hver sin side for at lave plads til guldbabyen.. så mit mål er, at om 2 måneder, så kan jeg løfte benene på den måde, og om 6 måneder, så er de normale igen!!
Men fuck det var fedt at træne. Jeg var helt oppe at køre og helt høj bagefter! Og hvor var det fedt, at det var hårdt og disiplineret! Jeg kommer HELT SIKKERT igen på torsdag! Fremover kan jeg ikke træffes tirsdag og torsdag - hi hi ;)
I øvrigt skulle Ebbe passe Arthur fra kl. 18 af, og det var gået så godt, så far og søn får også lige lidt ubrudt far-søn tid! Det havde været et hit og Arthur bliver jo lagt i seng kl. 19, så det er fint nok at jeg lige fodrer ham af kl. 18! Men en anden gang, så må jeg hellere tage min telefon med, når jeg siger "hvis der er problemer, så ringer du bare, så kommer jeg selvfølgelig hjem med det samme"... he he ... ups... smile, smile..
onsdag den 10. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Snup en burger og slæng dig foran tv'et!
SvarSlet