Jeg har jo gået og tænkt meget over, om ikke jeg bare skulle skifte erhverv, for jeg er simpelthen så træt af alt det fnidder fnadder der er på arbejdspladsen, og så er jeg også ved at blive noget frustreret over, at alt jeg skal afgøre er i "gråzoner" og kan påklages! Jeg mangler noget logisk, som er lidt mere sort/hvidt!
Sidste uge var en rigtig lorte-uge med masser af dårlig stemning på arbejdet. Jeg fik snakket med Ebbe om det i weekenden, og i dag (mandag) gik jeg så ind og fortalte min nye leder hvordan jeg har det og hvilke overvejelser jeg gør mig. Jeg synes ikke det var fair over for ham, at jeg bare smutter uden et ord, så jeg gav ham et hint om det, før det hele ligesom var forbi og døren var smækket bag mig!
Han var rigtig rar at snakke med, og han var meget glad for, at jeg kom og fortalte ham det. Han er en ny chef hos os, da vores chef i forbindelse med psykolog-rapporten (udarbejdet af en psykolog-gruppe som har lavet analyse af arbejdskllimaet netop fordi det bare slet slet ikke fungerer derude) er overflyttet til Miljø-afdelingen. Jeg var ellers utrolig glad for min tidligere chef!
Nå! Men min nye chef var meget ked at af høre det, og lovede mig at han har nogle planer for mig og for vores afdeling, som vil ændre min situation! Så det er sgu da meget spændende at høre om! Selvfølgelig skal jeg tage ferie for at køre Arthur ind i vuggestue, og derefter har han ferie i fire uger, så jeg sagde at jeg ville komme igen til oktober, hvis der ikke var sket noget! Det er da spændende!!!! Så nu vil jeg stoppe min seriøse søgen efter en ny karriere!
Men jeg synes det er YDERST spændende at høre hvad han har af planer, og en sjov lille ting var, at han sagde "hvad tænker du nu?" ???? WHAT??? Det er da MIG der stiller sådan nogle spørgsmål, dem er jeg ikke vant til at blive stillet - tankevækkende =o)
mandag den 21. juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar