Vuggestue-start

Åhhhh... Arthur er nu "kørt ind" i vuggestuen.

Hvordan går det så? Uhhh det spørgsmål er der mange der har stillet os i den forgangne uge, så derfor svarer vi lige herinde.

Det går godt - siger pædagogerne. Han er så nem dernede og han smiler og charmer og vil både lege, sove og spise... Så det er jo skønt =)

Han sover dog langt fra nok vil jeg sige. Kun 1½ time bliver det til på en hel dag, og det er da bare slet slet ikke nok - for det plejer jo at være 3-4 timer!! Men det ændrer sig forhåbentligt som han bliver mere vant til at være dernede. Han er i hvert fald MEGET interesseret i de andre børn ;)

Men det er os der betaler prisen herhjemme, da han er blevet SINDSYG mor-syg. Sådan har vi aldrig oplevet ham før! Han kan slet slet ikke holde ud at være hos andre end mor... Åhhh det er frustrerende, jeg får jo ikke lavet en klejne på den måde! Men må nogle gange tage en bæresele på, så han er tæt på mig mens jeg laver noget - f.eks. mad ;)

Tryghed er bare det han skal have hele tiden lige i øjeblikket - og det er selvfølgeligt også ok situationen taget i betragtning. I vuggestuen siger de, at det er HELT normalt. De synes i øvrigt det er vidlt, at han bare tager det hele i stiv arm dernede. Der gik ikke mange dage før han havde en fuld dag dernede.. Men trygheden betyder desværre, at vi har været nødt til at melde fra til nogle ting (bl.a. 2 bryllupper), men der er ingen tvivl om, at det er det rigtige at gøre! Vi skal bare være der for ham - og det er vi så =)

Arthur hos mor

 

Ja hvor er hun gået hende hende din mor?

Om natten vågner han også hele tiden med marreridt og skal trøstes, så vi har BARE sovet dårligt i de sidste 10 dage eller sådan noget... Nøj hvor er jeg træt. Kan ligefrem sove om formiddagen - og det gør jeg - det gør vi begge ;) Så det bliver nok pænt hårdt at skulle på arbejde igen...

Han har sovet hos os de sidste mange nætter (bliver hentet ind om natten ved 2-3 tiden). Men i nat sov han hele natten i egen seng, så der er bestemt fremgang at spore =)

Nu mangler vi så bare, at han ikke græder når vi afleverer ham.. for det er FAN** hård at køre fra ham, når han græder... Puha...

Men jeg satser lidt på, at det hele også bliver bedre, når nu der er lidt køligere.. Han KOGER i den her varme...

Alt i alt kan vi vist ikke klage over indkøringen. Han klarer det super flot, men han har så mange indtryk der skal bearbejdes, så  han får en masse marreridt. Og så skal han bare vide at vi er her for ham, nu hvor han pludseligt ikke er sammen med os hele tiden.. det kan man jo et eller andet sted godt forstå ;)