"Hej, det er Christina fra vuggestuen... Jeg vil først og fremmest lige sige, at der ikke er sket Arthur noget, han er ikke syg, og jeg ringer ikke fordi han skal hentes....: MEN....."
Så er der S** en møjunge i vuggestuen, som har bidt Arthur, fordi Arthur enten sad i vejen eller legede med den skovl, som ungen ville have... Sådan en lille skid! Og vi snakker ikke bare nibbet lidt - nej vi snakker BIDT! Der var HUL hul fra tre af tænderne, og det blødte vist en del! Det er altså ikke sådan man bider, hvis man bare markerer sig, der er sgu bidt til!!!
Her kan man se det LIDT, men det er meget mere tydeligt i virkeligheden ;(
Arthur havde ikke engang selv været skyld i det - siger pædagogerne. Så havde det været lidt lettere at acceptere, synes jeg! Men uha hvor er det svært, når ens fornuft siger "det er jo sådan noget der sker blandt børn og det kunne lige så godt være ham der havde gjort det mod en anden - det betyder ikke noget - det er hurtigt glemt" men ens beskytterinstinkter siger "HVEM VAR DET? Så skal jeg sørme godt nok lære den dumme unge, at sådan noget gør man ikke.... Og SLET ikke imod min lille Arthur"
Det sjoveste ved det hele var Ebbes reaktion i telefonen. NØJ hvor blev han sur! Ingen tvivl om at de der ur-instinkter sparker ind, når ens afkom bliver uretfærdigt behandlet - ha ha ha ;)
Hvor mange havde (og vær nu HELT ærlige) forventet, at jeg ville tage det mere afslappet end Ebbe?
Og at Ebbe blev mere gal end jeg???
- Jeg havde i hvert fald ikke selv gættet på det ;) Ak du favre nye verden ;)))
I siger bare til hvis jeg skal samle en indsats styrke. Vi kan rygge ud om 2 dage til alle lokationer i Danmark!
SvarSletTager hatten af for, at de ligefrem ringer til jer - når vi har været ude for noget, så har de bare fortalt det, når vi har hentet...dog er der ingen af vores, der har været ude for så slemt et "angreb", men det er flot, de går et personale fra for at ringe til jer...god inst. I har der!
SvarSletHåber det er en engangsforeteelse - har en veninde, der har været ude for deciderede problemer med, at deres børn blev kradset til blods i ansigtet HVER DAG i flere uger! Indtil de til sidst for alvor satte foden i gulvet...desværre er det jo sådan noget der sker, men én enkelt gang er nemmere at acceptere og komme over end, hvis der tegner sig et mønster! Så jeg krydser fingre :) men det lyder til, at der er godt styr på sagerne i Arthurs vugger!