Første uge efter fødslen...

Vi blev kørt på barsels-afdelingen kl halv seks seks om morgenen tirsdag d. 01. september 2009. Ebbe måtte jo ikke være der mellem 22 og 8, så han burde teoretisk set være taget hjem, men vi gemte ham lidt i en lænestol på stuen (vi var nemlig MEGET heldige at få ene-stue) - for det er jo en smal sag at gemme en mand på 2 meter =) Helt ærligt! Det drejede sig om to timer, og jeg lå jo der med den lille ny i armene, kunne ikke rejse mig fordi jeg blev så skide svimmel, og fordi jeg var blevet syet så meget... Det var sgu ikke fair at sende ham hjem!! Heldigvis blev vi ikke opdaget ;)

Vi prøvede at få så meget ud af tiden på sygehuset som muligt ved at stille en masse spørgsmål om alt vi var i tvivl om, eller hvad vi kunne forestille os, at der var nogle smarte tricks til - såsom amning. Der var utrolig stor forskel på de ansattes svar, og vi fandt ud af hvilke personer, som vi troede på, og hvilke personer der virkede til bare at sige noget, som de troede de kunne slippe afsted med! Jeg rendte rundt i hospitalts tøj og nederdel, og hvor føler man sig dog godt tilpas i KÆMPE KÆMPE hospitals underhylere - der får Brigit Jones' undertøj til at ligne fransk lingeri... Og så render man i øvrigt også rundt med en voksen ble - ha ha .. det synes jeg er humor. Men man bløder jo så vildt megt fra livmoderen, hvor moderkagen jo er blevet revet løs! En JM kaldte det fakisk for præventions trusser ... he he ... det synes jeg er lidt sjovt ;)

Det var virkeligt kejtet at skulle holde en lille i starten. Han var så lille og skrøbelig og alle de følelser der bare skød op i en gjorde, at man var så utrolig bange for at gøre noget forkert overfor ham.

Fordi jeg havde fået så mange sting, så måtte Ebbe selv skifte den første ble... Han måtte selv afbøvse den lille og måtte hele tiden bære ham, da jeg ikke kunne... Øv hvor føler man sig bare ussel så! En mor der ikke kan være der for sin nyfødte søn!
Lortefølelse!!!

Men Ebbe klarede det hele så utroligt flot. Han er bare den mest fantastiske far, og .... ahmen han er bare så god med bettemanden...
- Vi er bare fuldstændig forelskede!!!

Vi forlod sygehuset dagen efter fødslen - onsdag d. 2. september, da jeg havde skulle overnatte derude alene fra tirsdag til onsdag. Det var da bare overhovedet ikke særlig fedt, når jeg ikke kunne rejse mig og gå rundt, og når jeg skulle slæbe vuggen med ud på badeværelset, når jeg skulle på toilettet (hvor jeg nu havde fået grøn lys til at gå ud alene - wuhuuu!).. Så blev han slæbt derud mit om natten - i et rum med knaldhamrende meget lys - og så skal jeg lige love for, at han vågnede op... åhhhhh... det var så stor en lettelse at komme hjem, hvor vi var to til at tage os af ham om natten også!

Dråben for mig var helt klart, da min mor og Niels kom hele vejen fra Jylland for at se den lille, og vi så blev smidt ned i den store hal (hvor der var pisse koldt og fyldt op af folk, så vi ikke kunne sidde og hygge) og når jeg i øvrigt ikke kunne holde ud hverken at stå op eller at sidde ned, så lagde det jo en voldsom dæmper på det hele. Så efter noget tid, så gik vi lige kort ind på vores rum igen, mens jeg bad om at få nogle flere piller... så kom der en ny sygeplejerske og nærmest smed os ud derinde fra. Der var bare NO MERCY! Idioter, så kan vi heldigvis bare tage hjem. Så efter at have fået foretaget endnu en gynækologisk undersøgelse (piv piv), hvor de fandt ud af, at jeg havde blodsamlinger ved nogle af stingene, men heldigvis kunne slippe for en operation - så ventede vi på at overlægen skulle komme og give os det smertestillende, som vi kunne få, og så ville vi bare hjem.

Det endte med at klokken blev omkring 23, før vi var klar til at tage derfra. En af årsagerne var, at bettemanden ikke havde lavet i bleen hele dagen, og vi var lidt bekymrede over det.. indtil han så gjorde det tre gange i træk mens Ebbe lige havde vasket ham og var ved at sætte bleen på ham - HA HA - han er sådan en drillepind. Der scorede han lidt point hos sin mor - gnæk gnæk :D

Herhjemme går det meget bedre. Vi er mere afslappede og rolige, og vi bliver bedre og bedre til at tolke bettemanden. Vi havde besøg af Sarah et par dage i den første uge, da Sarah arbejder på en barselsafdeling, og dermed har totalt styr på alle de ting, som vi går igennem lige pt. Det er jo genialt med en veninde, der er så god til de ting, som barselsafdelingen på Glostrup sygehus ikke kunne finde tid til at fortælle os om! Så tusind tak til Sarah - du er en engel!!