Åhhh alt det mad fra gårsdagens hygge-middag fik mig til at gå helt i brædderne ;) Jeg kunne sove helt til kl 7:30 og blev derefter liggende lidt i sengen fordi jeg følte mig træt! Meget mystisk! Jeg har stået op kl senest 7 hver dag siden jeg stoppede med at arbejde, men lige præcis i dag var jeg bare så træt... Kl. 7:45 lød der et blop, som om en boble bristede eller lign. Ikke noget super højt blop - måske som om det sagde blop i maven... og så gik vandet!!!! Besluttede mig for at se tiden lidt an, og gik ud til Ebbe og spiste morgenmad sammen med ham.
Kort efter kunne jeg konstatere, at den helt sikkert var god nok. Vandet var uden tvivl gået, og tjeklisten poppede straks op i hovedet på mig: Punkt 1: Tjek om vandet er klart eller grønt. Punkt 2: tag bind på, for det bliver ved med at fosse indtil fødslen er overstået... punkt 3:.. punkt 4... punkt 5.... osv osv osv . Sjovt som min hjerne fungerer så ualmindeligt systematisk ;) Jeg gik ud til Ebbe igen og fortalte ham, at vandet var gået. Hans ansigtsudtryk var ubeskriveligt morsomt. Han sad med udspilede øjne og åben mund og så totalt chokeret ud - ha ha.. hvorfor har jeg aldrig et kamera på mig i sådanne situationer ;) Derefter overtalte jeg ham til at tage på arbejde - for hvad pokker skulle han dog gå hjemme for, når jeg ikke engang havde fået veer endnu, så der ville sandsynligvis gå timevis, før vi skulle ud på hospitalet! Da Ebbe var sendt ud af døren (under store protester), ville jeg til at bage boller. Det må være lækkert at have nybagte boller med ud på afdelingen ;) Først ville jeg dog lige orientere fødeafdelingen. De ville til min store overraskelse se os, da det var lidt ualmindeligt at vandet går, uden det er efterfulgt af veer...
Så ringede jeg til Ebbe og sagde, at jeg lige tog et smut forbi hospitalet, men at han ikke skulle komme hjem igen, for det var bare til et tjek. Stædig som han er, så skiftede han tog på Nørre Port (hvor han var nået til), og han var hjemme igen før jeg var ude af badet! Fjollet - han kunne jo have arbejdet ;)
På hospitalet valgte de at give os en stikpille, da de fandt ud af at vi gerne ville i vandbad (for smertelindring). Noget med at man skal føde inden for 24 timer fra vandet er gået.. infektionsfare og lignende.. Og så tog vi hjem. Allerede på vej hjem i bilen kunne jeg mærke, at plukkeveerne tog til. Da vi kom hjem vandede vi lige blomster, skar frugter, smurte madpakke (Ebbe måtte lige ned at handle) og fik slappet lidt af! Så skulle vi være på hospitalet igen kl. 16:45 til et tjek og endnu en stikpille.
Da vi kom derud igen var der kommet en anden JM. Hun var ond! Øv! Jeg tror, at hun tog sin eksamen på landbohøjskolen, for hun tog stilling til at skulle undersøge en ko, hvergang hun skulle undersøge mig. Og for dem der er i tvivl, så skal man fanme ikke stikke hele armen op for at undersøge, hvor meget livmoderhals der er tilbage. Sådan et sadistisk lille kvindemenneske! Havde i øvrigt stadig 1½ cm livmoder tilbage, så fik en stikpille mere, og så fik jeg den obligatoriske CTG-scanning og overvågning i en time... Synes det bed mere og mere i den tid, Øv .. det begyndte godt nok at være en anelse ubehageligt...
Så kom den onde JM tilbage for at smide os ud. Lokalet var reserveret til anden side, så vi måtte tage hjem eller gå en tur på gangen, som hun sagde. For hende betød det så ikke noget, at jeg ikke kunne stå på benene, fordi hele min krop rystede så gevaldigt meget! Hvad sker der lige der! Mine tænder klaprede som om jeg befandt mig på nordpolen i en våd flyverdragt! ØV! Så blev Ebbe godt nok også utilfreds. Da han talte med store bogstaver, kunne det pludseligt lade sig gøre for hende at skaffe os en anden stue (LIGE I RUMMET VED SIDEN AF!), og der fik jeg så lov at ligge lidt. Da den onde JM kom igen, så foretog hun en undersøgelse af mig, og det viste sig, at jeg var 4 cm åben! På den 1½ time der var gået siden sidste stikpille, så havde jeg ikke alene åbnet mig 4 cm, men den 1½ cm livmodermundig der havde været tilbage var nu væk! Så tror dog pokker min krop spassede ud i rysteturer ol!
Sådan så jeg ud, mens jeg lå i det lille lokale og rystede ;)
4 cm åben = aktiv fødsel. Og på Glostrup sygehus betyder det åbenbart ny JM...Så jeg røg ind på den store stue og de fyldte karbadet med vand, Nåh det skulle blive rart med varmen, som virker så smertelindrene... Derefter fik jeg en ny JM. Hun var nu simpelthen så sød, og jeg var utrolig glad for at slippe for den onde dame, som tilsyneladende adskillige gange havde forvekslet mig med en ko (lede...grrrrrrrr).. Den nye JM (den 3. i denne proces) var med i hele forløbet frem til presseveerne. Hun var rigtig god, men fandt desværre ret hurtigt ud af, at det var umuligt for mig at komme i vand, da jeg (SELVFØLGELIG!!!) havde fået feber og skulle have antibiotika, så den lille ikke blev påvirket heraf! Tilgengæld kunne jeg få lov at få varmepuder på.. ok... varme er som sagt rigtig godt for mig, så det tog jeg taknemmeligt imod. Men de var bare slet ikke varme nok!!! ØV de blev bare så hurtigt kolde! Sjovt nok har jeg efterfølgende fundet ud af, at jeg fik brandvabler på maven af varmepuderne (altså blæner), så lidt varme må de næsten havde været... ;)
Ebbe var helt fantastisk under fødslen. Han gjorde hele tiden det rigtige, når jeg greb op i luften efter det håndtag, som jeg lige skulle bruge, men som i virkeligheden overhovedet ikke fandtes, så strakte Ebbe sin arm i vejret og lod mig bruge den som håndtag. Når jeg havde veer maste han alt hvad han kunne på min højre hånd, så smerten blev flyttet lidt rundt... han var bare helt fantastisk, og jeg kunne ikke have gjort det uden ham! Tak skat!!
Her lidt illustrationer af hvordan det ser ud når Camilla har veer:
Til sidst begyndte presseveerne at komme. De var lede - ØV de var lede! Og for at det ikke var løgn, så var der vagtskifte, og vi fik nu vores 4. JM i dette forløb. Hun var også lidt sadistisk anlagt, om end bedre end den anden vi blev udsat for...
Havde presseveer i 1½ time. Det er ufattelig lang tid, hvis jeg selv skal sige det! Synes egentligt at jeg klarede veerne ok ved at fokusere på vejrtrækning og udvidelse af livmoderen, men presseveerne var dog det vildeste helvede! Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så smertefuldt! Min egen JM udtalte engang at det føltes som at skulle skide en kummefryser... det synes jeg lyder ikke så lidt klamt, men jeg er nu sikker på, at det ikke kan gøre så ondt, som de forpulede presseveer! Nøj ... mand! Jeg spurgte flere gange undervejs om ikke vi snart var færdige (hun havde jo sagt, at hun kunne se håret på den lille), men JM sagde bare "nej!". Efter 1½ time måtte jeg for første gang nogensinde kaste håndklædet i ringen... Jeg havde ikke flere kræfter tilbage, og mine presseveer var aftagende... selv mellem pauserne gjorde det så forbandet ondt, fordi hovedet stod så langt nede... alt var spændt ud til det yderste - det var det rene totur... JM fik det til at lyde som om, at jeg ikke gad tage mig sammen og få det overstået - så blev jeg sgu sur! Jeg var helt blå i knoppen af at presse og alt der mindede om ilt i min krop var blevet suget helt fladt! Så jeg følte at det var ok, at jeg lige måtte forklare hende, at jeg fanme ikke kunne trylle, og at hun måtte finde en anden løsning, hvis ikke dette var godt nok!! Foreslog oven i købet brugen af sugekop (hvilket jeg ellers MEGET gerne vil undgå)... "nej så får den lille da ondt i hovedet.." Ja tak! Se dog lige tingene i perspektiv her kvindemenneske! Hvis han bliver ved med at svuppe tilbage hvergang min ve ophører, så bliver han sgu ikke ved med overhovedet at have et hovede.. han overlever sgu da ikke at blive derinde de næste 30 år! Tumpe. Heligvis kom der en STOR STÆRK dreng i næste ve. Han kom ud i et smut og var bare sååååååå fin. Han blev straks lagt op på min mave, hvor han kiggede mig lige i øjnene... Nåhhh.. det var de smukkeste øjne jeg nogen sinde har set! Det var helt ufatteligt! OG Ebbe klippede navlesnoren over. Ebbe som ikke kan tåle synet af blod! Men det er vist noget andet i den situation ;)
Havde presseveer i 1½ time. Det er ufattelig lang tid, hvis jeg selv skal sige det! Synes egentligt at jeg klarede veerne ok ved at fokusere på vejrtrækning og udvidelse af livmoderen, men presseveerne var dog det vildeste helvede! Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så smertefuldt! Min egen JM udtalte engang at det føltes som at skulle skide en kummefryser... det synes jeg lyder ikke så lidt klamt, men jeg er nu sikker på, at det ikke kan gøre så ondt, som de forpulede presseveer! Nøj ... mand! Jeg spurgte flere gange undervejs om ikke vi snart var færdige (hun havde jo sagt, at hun kunne se håret på den lille), men JM sagde bare "nej!". Efter 1½ time måtte jeg for første gang nogensinde kaste håndklædet i ringen... Jeg havde ikke flere kræfter tilbage, og mine presseveer var aftagende... selv mellem pauserne gjorde det så forbandet ondt, fordi hovedet stod så langt nede... alt var spændt ud til det yderste - det var det rene totur... JM fik det til at lyde som om, at jeg ikke gad tage mig sammen og få det overstået - så blev jeg sgu sur! Jeg var helt blå i knoppen af at presse og alt der mindede om ilt i min krop var blevet suget helt fladt! Så jeg følte at det var ok, at jeg lige måtte forklare hende, at jeg fanme ikke kunne trylle, og at hun måtte finde en anden løsning, hvis ikke dette var godt nok!! Foreslog oven i købet brugen af sugekop (hvilket jeg ellers MEGET gerne vil undgå)... "nej så får den lille da ondt i hovedet.." Ja tak! Se dog lige tingene i perspektiv her kvindemenneske! Hvis han bliver ved med at svuppe tilbage hvergang min ve ophører, så bliver han sgu ikke ved med overhovedet at have et hovede.. han overlever sgu da ikke at blive derinde de næste 30 år! Tumpe. Heligvis kom der en STOR STÆRK dreng i næste ve. Han kom ud i et smut og var bare sååååååå fin. Han blev straks lagt op på min mave, hvor han kiggede mig lige i øjnene... Nåhhh.. det var de smukkeste øjne jeg nogen sinde har set! Det var helt ufatteligt! OG Ebbe klippede navlesnoren over. Ebbe som ikke kan tåle synet af blod! Men det er vist noget andet i den situation ;)
Vores vidunderlige søn blev født d. 01-09-09 kl. 01:30, han vejede 3600 gr og var 53 cm lang og ellers helt perfekt! Så meget for at han var undervægtigt hele graviditeten igennem.. ha tog da noget revance til sidst må man sige.. Han er en lille supermand ;)
Se her knækker filmen så for mig igen. Nu har jeg altid hørt: når først babyen bliver lagt op på maven af dig, så glemmer du alle smerter og alt det du har været igennem... SIKKE NOGET VÅS! Hvorfor er der ikke nogen der er ærlige og fortæller, at ens veer fortsætter, fordi man så lige skal vente på at kroppen også skal føde moderkagen? Svindel og humbug er det, når folk siger at smerterne forsvinder!!! Og ikke nok med det. Efter 20 min (eller hvor lang tid det nu tager), når du HAR fået moderkagen ud (som i øvrigt ligner en lever - heh og lugter ligesådan - fy da føj da) OG .. mens lille bæbs ligger der på maven af dig, og du lige har været helvede igennem, så begynder JM at rense dig - MED EN KLUD! Av da ... hun tørrer dig lige for at se hvor meget du er sprækket i mellemkødet, for lige at få overblik over hvor meget du skal sys. Der MÅ da være mere behagelige metoder at rense sådanne sår på, når man ligger der og har så ondt. Nej nej - fødderne op i bøjlerne og så bliver du skyllet med noget væske og tørret med en klud. Derefter tager hun en KÆMPE kanyle frem med bedøvelse. Så bliver du sørme stukket her og der og alle vejne dernede med en stor fed nål, fordi du skal bedøves, så du kan blive syet sammen!! Og jeg skal love for, at det var nødvendigt at sy mig. Ved ikke præcis hvor mange sting jeg fik, men min egen læge tegnede for mig, hvor jeg var blevet syet. Det var bare på langs af ALT i mellemkødet, er flækket på kryds og på tværs.. så tror da pokker det gjorde ondt!
Havde egentligt hørt, at det gjorde ondt, når man skal syes, men må indrømme, at selvom det gjorde ondt, så gjorde det er blive tørret meget mere ondt. Og før hun syr dig, så skal hun lige skille sårene ad for at se, hvor dybe de nu er... piv piv.. OG så er du vel færdig? NEJ!!!! Du er IKKE færdig. Så skal hun lige stikke en finger op i rumpetten af dig og i øvrigt op i skeden.. "man skulle jo nødigt sy det sammen"... JAMEN SÅ SE DOG HVOR DU SYR KVINDE! Du behøver sgu da ikke være mere ond end højest nødvendigt!!! Og SÅ er vi vel færdige??? NEJ!!! Det er vi ikke. Så skal vi rense igen - rense rense rense - og så skal vi have en sprøjte for at få livmoderen til at trække sig sammen.. og så skal vi trykke løs på livmoderen for at se om der kommer meget blod ud ... trykke trykke trykke løs på maven (AV!) og så skal man flytte seng. Og så skal man gå ud og tisse. Jeg blev selvfølgelig så svimmel (og var ved at besvime), så de måtte hente mig på toilettet og bære mig ind i sengen igen.. ha ha.. ja jeg fik vist fremstammet noget med "ja DramaQueen kan man da altid være" mens de forsikrede mig, at der engang imellem var nogle patienter, som gik helt kolde på det... OG sådan fortsatte det bare i uendeligheder!!!!
Se her knækker filmen så for mig igen. Nu har jeg altid hørt: når først babyen bliver lagt op på maven af dig, så glemmer du alle smerter og alt det du har været igennem... SIKKE NOGET VÅS! Hvorfor er der ikke nogen der er ærlige og fortæller, at ens veer fortsætter, fordi man så lige skal vente på at kroppen også skal føde moderkagen? Svindel og humbug er det, når folk siger at smerterne forsvinder!!! Og ikke nok med det. Efter 20 min (eller hvor lang tid det nu tager), når du HAR fået moderkagen ud (som i øvrigt ligner en lever - heh og lugter ligesådan - fy da føj da) OG .. mens lille bæbs ligger der på maven af dig, og du lige har været helvede igennem, så begynder JM at rense dig - MED EN KLUD! Av da ... hun tørrer dig lige for at se hvor meget du er sprækket i mellemkødet, for lige at få overblik over hvor meget du skal sys. Der MÅ da være mere behagelige metoder at rense sådanne sår på, når man ligger der og har så ondt. Nej nej - fødderne op i bøjlerne og så bliver du skyllet med noget væske og tørret med en klud. Derefter tager hun en KÆMPE kanyle frem med bedøvelse. Så bliver du sørme stukket her og der og alle vejne dernede med en stor fed nål, fordi du skal bedøves, så du kan blive syet sammen!! Og jeg skal love for, at det var nødvendigt at sy mig. Ved ikke præcis hvor mange sting jeg fik, men min egen læge tegnede for mig, hvor jeg var blevet syet. Det var bare på langs af ALT i mellemkødet, er flækket på kryds og på tværs.. så tror da pokker det gjorde ondt!
Havde egentligt hørt, at det gjorde ondt, når man skal syes, men må indrømme, at selvom det gjorde ondt, så gjorde det er blive tørret meget mere ondt. Og før hun syr dig, så skal hun lige skille sårene ad for at se, hvor dybe de nu er... piv piv.. OG så er du vel færdig? NEJ!!!! Du er IKKE færdig. Så skal hun lige stikke en finger op i rumpetten af dig og i øvrigt op i skeden.. "man skulle jo nødigt sy det sammen"... JAMEN SÅ SE DOG HVOR DU SYR KVINDE! Du behøver sgu da ikke være mere ond end højest nødvendigt!!! Og SÅ er vi vel færdige??? NEJ!!! Det er vi ikke. Så skal vi rense igen - rense rense rense - og så skal vi have en sprøjte for at få livmoderen til at trække sig sammen.. og så skal vi trykke løs på livmoderen for at se om der kommer meget blod ud ... trykke trykke trykke løs på maven (AV!) og så skal man flytte seng. Og så skal man gå ud og tisse. Jeg blev selvfølgelig så svimmel (og var ved at besvime), så de måtte hente mig på toilettet og bære mig ind i sengen igen.. ha ha.. ja jeg fik vist fremstammet noget med "ja DramaQueen kan man da altid være" mens de forsikrede mig, at der engang imellem var nogle patienter, som gik helt kolde på det... OG sådan fortsatte det bare i uendeligheder!!!!
Så den næste der siger, at når barnet er lagt op på maven af en, så har man glemt alt om smerten, er enten en forbandet løgner, har en ualmindelig dårlig hukommelse, eller forsøger de desperat at "romatisere" det at føde. Min mening er følgende. Det gør pisse hamrende ondt! Man føler man skal dø, og man kan slet ikke styre kroppen! Men hvis man er heldig at få et barn der er bare halvt så fantastisk som vores lille søn, så skal man være vildt taknemmelig!!!
Jeg ville ønske, at folk havde fortalt mig den rigtige version af hvad man kan forvente. Jeg har altid hørt, at det er en lettelse når presseveerne kommer. Så er det sgu fordi man som Sarah kun har 1 eller 1½ presseve før barnet kommet - og ikke 1½ time!!!! Veerne gør ondt, men presseveerne er som at være i et levende helvede! Og når de er ovestået, så er smerten ikke overstået! Så kommer der en lang række "efterbehandlinger" og det har man altså ret til at vide på forhånd!! Så kan man bedre indstille sig på det!!
Jeg kan ikke huske om jeg sagde det, men Ebbe var bare verdens bedste støtte under fødslen! Jeg kunne ikke have ønsket mig det anderledes! Han var helt fantastisk og jeg har helt dårlig samvittighed over at sige, at jeg ikke er sikker på, at han kommer til at opleve det der igen! I hvert fald ikke med mig! Det gør sgu bare for ondt!!!!
... Men se lige vores lille mirakel - han er sgu bare den lækreste baby ever!!
Jeg ville ønske, at folk havde fortalt mig den rigtige version af hvad man kan forvente. Jeg har altid hørt, at det er en lettelse når presseveerne kommer. Så er det sgu fordi man som Sarah kun har 1 eller 1½ presseve før barnet kommet - og ikke 1½ time!!!! Veerne gør ondt, men presseveerne er som at være i et levende helvede! Og når de er ovestået, så er smerten ikke overstået! Så kommer der en lang række "efterbehandlinger" og det har man altså ret til at vide på forhånd!! Så kan man bedre indstille sig på det!!
Jeg kan ikke huske om jeg sagde det, men Ebbe var bare verdens bedste støtte under fødslen! Jeg kunne ikke have ønsket mig det anderledes! Han var helt fantastisk og jeg har helt dårlig samvittighed over at sige, at jeg ikke er sikker på, at han kommer til at opleve det der igen! I hvert fald ikke med mig! Det gør sgu bare for ondt!!!!
... Men se lige vores lille mirakel - han er sgu bare den lækreste baby ever!!
:D Camilla - kan sgu ikke lade være med at grine...jeg hører jo til en af dem, der siger, at det man glemmer alt om smerte, når man ligger der med sit lille vidunder - MEN jeg er heller ikke gået så meget i stykker som du, har ikke haft problemer med at komme ud at tisse bagefter, og har ikke været ude for sadistiske jordemødre - at føde moderkagen synes jeg bestemt ikke er slemt, og de veer der kommer med den, synes jeg heller ikke er slemme ift. baby-presseveer - men det der med at presse blodet ud af livmoderen...det synes jeg gør herrenas...og så var efterveerne efter jeg havde født Lina mega-onde i op til fire dage efter fødslen - strengt siger jeg bare!! I øvrigt rystede jeg også som et esbeløv, da jeg skulle føde Lina - og blev så gal :D kan huske jeg spurgte JM i en vepause; Hvorfor fanden ryster jeg sådan? Og hun svarede, at det var fordi min krop var på arbejde...nå ja, det kunne jeg da have sagt mig selv :D
SvarSletJeg synes det lyder til, at du har klaret fødslen fantastisk...og ja, det er da umenneskeligt at have presseveer så længe!! Men hvor ER det en smuk lille skabning, I har lavet du og Ebbe ;) glæder mig til at se ham på et tidspunkt!!
Jeg er bare så lykkelig for at være en dreng at jeg tror jeg vil gå ud på toilettet og lave helikopteren foran spejlet! Jeg vil hellere sendes til tortur i Israel end at gå igennem det der! Og så bare for at få en lille fedtet rosin! NEJ TAK...
SvarSletMen tillykke ;)
Hold da op hvor du brokker det over alle de "smerter"......så skulle du bare prøve at være mand og være RIGTIG forkølet....så ved du hvordan det er at have det hårdt!!!! HAHA
SvarSletNej spøg til side....det lyder sgu som en ordentlig omgang.....meget lig min søster med hendes den første, så jeg kan roligt forestille mig et helved du har været igennem. Men du har fandme klaret det flot lillemor...det er HELT sikkert. Og Ebbe også selvfølgelig....men mest dig!! hehe
Og jøsses hvor er han dejlig....det har i fandme gjort godt begge to! Han er SÅ lækker. Glæder mig vildt til at se ham "live"!!!