Da Arthur blev lagt i sin seng, vågnede han straks og gav sig til at brokke sig "MOAR!!! Jeg vil da ikke sove i min egen seng, når jeg har sovet i DIN seng i en hel uge!!!"... Åhhhh...
Jeg orkede bare ikke at tage kampen lige der, så han kom op og sov i mellem os i stedet for - hehe... ups ;)
Det er altså bare hyggeligt, men hold da op det er en dårlig vane ;)
Men altså... det er godt nok dejligt at vågne op til sådan et stort lækkert smil og en masse pludren.... og han bliver jo så hurtig stor, så man skal jo huske at nyde det hele tiden... og noget... ;)
Det er jo også helt op til jer selv at beslutte hvornår han skal sove i egen seng. Min venindes søn begyndte først at sove i sin egen seng da han var ca 1 år og det er gået fint at lære ham. Hun prioriterede nærheden mens han var baby.
SvarSlet