Så er Arthur og jeg lige vendt hjem fra en uges besøg i Jylland. Arthurs første ferie og jyllandstur. Og hvor var det bare en dejlig tur ;)
Vi startede med at tage til Skive og besøge min mor og Niels. Arthur var så sød i toget... hans høne-mor har set alt alt for mange amerikanske film, og turde derfor ikke lade ham ligge i barnevognen, mens jeg sad på et sæde med ryggen til ham (better safe than sorry I guess ;) Derfor tog jeg liften med hen på sædet... eller jeg prøvede, men han vågnede med det samme og ville ikke ligge der længere! Der var jo ting at se, og dem kunne man ikke se fra liften!!! Så hele turen lå han på mit bryst og delvist indtog alle indtryk og delvist sov... (ja ok og delvist spiste =)
DSB er jo DSB, og derfor kom det heller ikke som den helst store overraskelse, at der var forsinkelse på toget! At de var kørt fra KBH med kun halvdelen af motorerne i god stand er vel heller ikke en overraskelse, så da toget gik i stå 10 km uden for Horsens, så kunne vi kun grine af det! Efter to timer med løfte om at det snart kom op at køre, så var de fleste folk ved at være godt frustrerede... og så gik personalet rundt og serverede gratis kaffe, the eller vand! Det var da trods alt pænt gjort (hvad søren kunne de ellers gøre for at løfte stemningen), men folk gav dem bare de største skideballer alligevel! Hvor var det bare strengt!! Efter endnu en times ventetid, så kom der et andet tog, og hentede alle vognene og vi blev fragtet til Århus.
En sjov lille observation var, at da jeg stod på toget fra Århus til Skive, så snakkede folk bare HELT VILDT meget til mig, og på den time og fem og fyrre minutter det tager at komme til Skive, fik jeg ikke lov at kede mig et eneste øjeblik! Det er da hyggeligt med sådan en tur, det kan da kun gøre en i ENDNU bedre humør ;)
Jeg ankom til Skive kl. 18 i stedet for kl. 15, så Arthur var godt træt og jeg var godt sulten ;) Min mor havde lavet den lækreste mad: Flæskesteg med rødkål, kartofler og sauce ;) UHMMMM!!! Det er da bare for lækkert ;) Arthur var dog noget pyldret over at skulle møde så mange mennesker (mor, Niels, Jan, Charlotte, Jesper og DItte) efter sådan en lang tur.. men jo længere tid vi var i Skive, desto gladere og mere afslappet blev han ;)
Det var skønt at komme lidt hjem til mor og mors kødgryder igen ;) Det er altså rent fornøjelse ikke selv at skulle stå for at lave mad, og så tilmed at skulle have sådan nogle lækkert mad dag efter dag efter dag ;) UHM!!!! Og dejligt at se min mor og Arthur hygge sig så meget i hinandens selskab! Så er afstanden lige pludselig ikke helt så stor længere =)
Jeg fik desværre ikke taget et eneste billede i Skive, så derfor smider vi lige et billede ind af en farlig bjørn, der truer og peger på dig!!!!
fredag den 13. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar